Silkeborg Produktionshøjskole driver kantinen på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg.

Som elev eller lærling bliver du en del at et team på 10 personer, hvor nøgleordene er fællesskab, godt humør, daglige udfordringer og anerkendelse - også selvom vi har travlt.

Vi har to deadlines dagligt, morgen og middag, hvor vi tilbyder vores betalende kunder en buffet. Derudover har vi forplejning af kursister og mødedeltagere.


Du lærer om

  • Teknikker ved madlavning
  • Hygiejne
  • Rengøring
  • Planlægning
  • Kundeservicering 
  • Betjening af kasseapparat.


Vores hverdag er præget af den produktion, vi skal levere til kunderne og det faglige læres, mens vi arbejder. Derfor deltager vi kun af og til i fælles undervisning og arrangementer med elever og lærere på skolens andre afdelinger.

Du kan blive tilmeldt undervisning i dansk og matematik, hvis du har behov for det. Undervisningen foregår på afdelingen på Granhøjvej.

Din dagligdag vil blive tilrettelagt efter hvilke udfordringer du er klar til. Vi glæder os til at møde dig.

 
Find telefonnumre til dine værkstedslærere her.

Vil du vide mere, se værkstedsbeskrivelse Køkken SOSU.