KUU - Kombineret Ungdomsuddannelse er en 2-årig kompetencegivende og SU-berettiget ungdomsuddannelse.

Silkeborg Produktionshøjskole er tovholder for KUURS – et institutionssamarbejde, som er godkendt til at drive Kombineret Ungdomsuddannelse i udbudsområdet Silkeborg, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Institutionssamarbejdet består af:

  • Silkeborg Produktionshøjskole (tovholderinstitution)
  • Produktionsskolen i Herning Kommune
  • ProMidt
  • Ringkøbing-Skjern Produktionsskole
  • Handelsskolen, Silkeborg Business College
  • Herning HF & VUC
  • Social-og Sundhedsskolen i Silkeborg
  • Social & Sundhedsskolen i Herning
  • Teknisk Skole Silkeborg
  • Th. Langs HF & VUC, Silkeborg
  • UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern

På KUURS-Silkeborg kan unge under 25 år uddanne sig til erhvervsassistent indenfor to hovedbrancheområder:

Turisme, Kultur & Fritid

og

Byg & Bolig

Uddannelsen veksler mellem praktik, praktisk betonede fag og boglige fag og foregår i et godt og tæt klassefællesskab med fast kontaktlærer.

Se mere om uddannelsen på KUURS og Uddannelsesguiden.