.responsive .art-slider-inner div{ background-size:contain!important; }

    

Alle, nye som gamle elever, møder tirsdag den 1. august 2017 kl. 8.00.

Mødetider:

Nye elever kl. 8.00 - 12.30
Gamle elever kl. 8.00 - 15.00

Alle nye elever møder på Granhøjvej 14 (kantinen).
Gamle elever møder på Granhøjvej 14 (kantinen), bortset fra Køkken SOSU, Idræt & Sundhed og Musik & Performance, der møder på deres værksteder.

 

 

29. juni
 



 

Fede drifters produceret fra bunden af Metal & Motor

Endelig! Prøvekørsel af de drifters, som Metal & Motor har brugt onsdagene siden efteråret på at lave på kombinationsforløbet ovre på Teknisk Skole.

Eleverne har selv tegnet, bukket, svejset og klargjort motorer, så det er fedt at teste det færdige resultat. Godt gået, drenge!

 

 

 

 

28. juni
 



 

Første KUURS-dimittender fejret i dag

Stor festdag for det første hold på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse KUURS, der i dag har afholdt dimission og nu kan kalde sig erhvervsassistenter.

Vi er SÅ stolte af jer :)

 

 

 

 

27. juni
 



 

Ny flot musikvideo produceret af Medie

Silkeborg Produktionshøjskoles medieværksted har filmet og redigeret musikvideoen til Iron Islands debutsingle.

SÅ flot mix af sentimentalt og råt! Det kan både musiker Dan Hjernø og Medie være stolte af.

 

 

 

 

26. juni
 



 

Fotogruppen på optagelse

Medieværkstedets fotogruppe har besøgt Heksehuset på Djursland, hvor der er rige muligheder for at udfolde sig med kameraet.

Heksehuset er et gammelt, forladt flintehus, der som navnet antyder leder tankerne hen på hekse og eventyr, og derfor er et meget populært sted blandt fotografer.

 

 

 

 

23. juni
 


 

Klar til Skt. Hans på Langsøen


Så er heksen klar til bålet på Langsøen i aften. DesignVærket har lavet hende, og Ejendomsservice hjulpet med at fragte hende ned til søen. 

Kom og nyd forestillingen og vær med til at fejre midsommeren kl. 21.30.

 

 

 

 

20. juni
 


 

DesignVærket med i stort Riverart-projekt

Jonna Bødskov er kunstnerisk leder på kunst- og kulturprojektet Waternymph, der er en del af Riverart og Regatta 2017.

Hun får hjælp af elever fra DesignVærket til at fremstille hovedbeklædning til en operasangerinde, der skal hejses 10 meter op i luften ved Papirfabrikken og her fortælle Silkeborgs historie.

 

 

 

 

14. juni
 


 

Post Mortim til open air festival

Musikværkstedets band Post Mortim ydede en fremragende præstation til produktionsskolernes open air festival på Meritten i Bov den 8. juni.

Vi tør godt - helt ujysk og ikke særlig objektivt - kalde dem Danmarks bedste produktionsskoleband.

Medieværkstedet deltog som supportere og fotograferede deres optræden.

 

 

 

 

12. juni
 


 

Inspirationstur til Marselisborg Slotspark

Ejendomsservice var på tur til Marselisborg Slot, hvor de fik en rundvisning i parken af den ansvarshavende gartner.

De kom rundt i alle hjørnerne af den smukke park, hvoraf en del fremstår som uberørt skov.


HM Dronningen er med i alle beslutninger vedr. ændringer og nye tiltag i haven, og der findes flere kunstværker af Prins Henrik rundt i haven.

 

 

 

 

23. maj
 


 

Besøg fra Kaiserslautern

Silkeborg Produktionsskole havde fredag besøg fra den sydtyske by Kaiserslautern. Delegationen bestod af byens skoledirektør, en lærer fra erhvervsskolen samt en køkkenleder fra en grundskole. Kaiserslautern var tidligere én af Silkeborgs venskabsbyer, og kontakten til Silkeborg holdes stadig ved lige af blandt andet Sølystskolen, hvis viceskoleleder også deltog i besøget.

Gæsterne havde en god oplevelse på skolen og fik blandt andet lækker bålmad til frokost.

 

 

 

 

22. maj
 


 

Medieværkstedet på besøg på 3D College

Medie har været på tur ... nærmere bestemt 3D College i Grenaa.

Eleverne blev præsenteret for den "fagre nye verden" indenfor 3D-animation, modellering, e-sport mv.

En helt igennem fantastisk oplevelse at påføre sig et par VR-briller og komme ind i en 3D-verden, hvor man kan kaste, gribe osv. rent digitalt.

Hvad med en virtuel sneboldkamp?

 

 

 

Silkeborg Produktionshøjskole | Granhøjvej 14 | 8600 Silkeborg | Tlf. 8681 0633 | CVR 73756111 | Copyright © 2015 Silkeborg Produktionshøjskole